fredag den 5. juli 2013

maddagbog vol. XXIII: sukkerfri dag 21 og fortsat ketose

morgenmad (kl. 6.30):
½ æggemælk med kakao & pandekage med havarti og tomat

pre-workout snack (kl. 12.15):
2 stk. kokoskugler

frokost (kl. 14):
blomkålsris med kylling i cremet tomatsauce, spidskål og squash i pesto med feta & soltørrede tomater 
+ oopsie med havarti/ Vesterhavsost

aftensmad (kl. 17):
chokoladedessert med 2 kokoskugler og en klat peanutbutter

Tre uger uden sukker! Ja, dem rundede jeg i dag. Det er langt nemmere at undvære sukkeret her i ketosen, men de psykiske cravings er der stadig. Derfor blev det også chokoladedessert til aftensmad i dag... Undskyldningen er: Jeg spiste sen frokost efter dagens træning og havde ikke lyst til de rester, som ellers står klar i køleskabet.
Jeg vil virkelig gerne prøve at begrænse min snack'en og lade det være noget til særlige lejligheder. Det er jo godt nok gode LCHF- og ketosevenlige snacks, men de indeholder jo en del kalorier, som hurtig løber op. 
Mine fedtkilder er i høj grad de fede mælkeprodukter, men måske de ikke er fordelagtige i forhold til mit ønske om fedttab. Derfor vil jeg lægge mere vægt på min elskede kokosolie (som virkelig gavner ketosen), olivenolie/ pesto og avocado.
Desuden ved de af jer, som følger mig på instagram, at jeg først på ugen forsøgte mig med 14-15 timers faste. Det blev dog hurtig droppet igen, da det simpelthen ikke passer ind i min døgnrytme og sultmønster. Jeg er mest sulten om morgenen, så det giver ikke mening at skubbe min morgenmad mod tilgengæld at tilbringe dagens første timer i selskab med hovedpine. 
Lige nu glæder jeg mig over at have rundet de tre uger uden sukker.

God weekend til jer derude!

2 kommentarer:

  1. Godt gået, frk. Sveske! Jeg skulle spise ude i går, og der var valgmulighederne bare ikke rigtig fede nok. Så jeg er ret sikker på, at jeg kom et smut ud af ketosen. Jeg fik også is sammen med en veninde. Jeg forsøgte dog at "mindske" skaden ved at vælge flødeisen, men jeg kunne godt mærke det i kroppen med det samme. Jeg blev simpelthen SÅ træt! Tilbage i ketose.. Der har jeg det faktisk bedst! :)

    Jeg har faktisk fået fastet 14-16 timer de fleste dage. Jeg er simpelthen bare ikke sulten, når jeg vågner om morgenene nu, selvom jeg plejer at have et hul i maven (eller det føles ofte sådan!). Men det tager lige et par dage. Og det er faktisk lækkert nok bare at kunne stå op og gøre sig klar og ikke skulle tænke på morgenmaden de næste par timer. Så drikker jeg en ordentlig portion vand og bliver hydreret fra starten. Nå, jeg må af sted til Føtex. Du har sikkert også planer om økoindkøb i dag? :b

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Øv øv med sådan en gang mad ude - det er også det, som kan irritere mig lidt (da jeg ser det som en begrænsning). Jeg tror ikke, jeg endnu har været en tur ude af ketosen - jeg har i hvert fald ikke haft målinger under 2 om morgenen siden jeg købte min blodketon-måler. Det kunne måske være sundt at prøve, for at mærke ketosen positive effekter tydeligere.
      Jeg er imponeret over, hvordan flere af jer, får faste til at fungere - det passer ganske enkelt ikke ind i min døgnrytme.
      KH
      - frk. sveske

      Slet