søndag den 8. februar 2015

min træning uge 6.2015

mandag: 15 min. udstrækning/ øvelser for gravide + 30 min. gåtur (eftermiddag)

tirsdag: 10 min. opvamning - udstrækning for gravide
15 min. SF uge 7 dag 1. Push Press - Goblet Squat - Swings kompleks (eftermiddag)

onsdag: 8 min. opvarmning - flow 2 BUB
15 min. SF uge 7 dag 2. Swings by the minute (eftermiddag)

torsdag: 90 min. yoga for gravide (eftermiddag)

fredag: 6 min. opvarmning - udstrækning for gravide
15 min. SF uge 7 dag 3. Push Press - Goblet Squat - Swings kompleks (før frokost)

lørdag: 9 min. opvarmning - flow 2 BUB
15 min. SF uge 7 dag 4. Swings by the minute (morgen) +
40 min. gåtur (eftermiddag)

søndag: 10-15 min. udstrækning/ øvelser for gravide (morgen)

Træningens 7. uge på skyhøj forbrænding er nu gået. Komplekserne på første og tredje træningsdag trak tænder ud hos den gravide dame ved tasterne. Når det er sagt, så føler jeg mig virkelig sej, da jeg nu kan lave Push Press i både højre og venstre side med 12 kilo-kettlebell uden støtte fra den anden arm, fedt! Mixet mellem træning med komplekser og rene swings-sessioner kan jeg godt lide. Så nu er det bare spørgsmålet, hvor træningen skal tages hen ad efter en lille pause. Nu er der nemlig deload på programmet i den kommende uge - hvor jeg vil forsøge mig med lette træninger med udstrækning, øvelser og måske lidt yoga for gravide.

Kosten har jeg ikke så meget at sige om. Jeg har fået det grønne ind på morgenmenuen flere gange om ugen. Modsat svinger det meget med at få lavet et reelt aftensmåltid - og dermed oppe mit proteinindtag. Heldigvis er jeg blevet glad for makrel og torskerogn, så der kommer lidt indenbords på fiske-fronten. Det er jo med at holde fast i de gode tiltag, så de mindre gode kommer til at fylde mindre ;)

Restitutionen er samme 'sang' som altid. Jeg bruger BrainWave-app'en ved sengetid. Jeg har desuden fået det rolige og beroligende ujjayi-åndedrat, som jeg kender fra yogaen ind under huden, så det bruger jeg flere gange dagligt, når der lige skal skabes ro på krop og sind.

God træning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar