onsdag den 1. april 2015

sund snack | spicy nødder


Snack! I weekenden lavede jeg en omgang spicy nødder til tvhyggen. Det er længe siden, den har stået på nødde-snack hos mig, da kagerne oftest ligger først for. Tidligere har denne opskrift været favoritten, men til denne portion fandt jeg inspiration hos Twin food.

Det er bestemt ikke sidste gang, der ryger sådan en portion i ovnen herhjemme. Kombinationen af det syrlige, stærke og lidt sødt er lige i øjet. Honningen kan dog også sagtens udelades, jeg brugte 'kun' en stor teskefuld til de 300 gram nødder, så det er ikke mængder, der vælter nøddernes sundhedsværdi.

Opskriften på en sund snack skal I ikke snydes for - prøv dem!

spicy nødder


4 spsk citronsaft
4 tsk flagesalt
2 tsk sød paprika
½ tsk cayennepeber
100 g usaltede peanuts
100 g mandler
100 g cashewnødder
evt. 1 stor tsk honning

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 175 grader.
2) Bland citronsaft, salt, paprika og cayennepeber i en skål.
3) Tilsæt nødderne og vend godt rundt til krydderiblandingen dækker alle nødderne.
4) Vend evt. honning i eller dryp over, når nødderne er fordelt på en bageplade beklædt med bagepapir.
5) Rist nu nødderne i ovnen ved 175 grader i 12-15 min. Hold øje, da de lige pludselig tager farve.

Inspiration: Twin food.




...enjoy!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar